Brøkfunktioner
En brøkfunktion er et synonym for en rationel funktion.
Det vil sige en funktion skrevet som:
\( \large f(x) = \frac{P(x)}{Q(x)} \)
Når man analyserer en brøkfunktion, går man typisk frem i denne rækkefølge:
Først finder man domænet, derefter nulpunkter, så skæring med y-aksen og til sidst asymptoter.
Det giver en sammenhængende beskrivelse af grafen.
Domæne:
Domænet er mængden af alle tilladte x-værdier for funktionen.
For en brøkfunktion er domænet alle reelle x, hvor \(\large Q(x)\neq 0 \).
Hvis både tæller og nævner bliver 0 i samme x (fælles faktor), er punktet stadig udelukket fra domænet og ses som et hul i grafen.
Hvis \(\large Q(x)=0 \) men \(\large P(x)\neq 0 \), får man typisk en lodret asymptote.
Nulpunkter:
Grafen har nulpunkter i de punkter, hvor tælleren er 0, forudsat at nævneren ikke også er 0 i samme punkt.
Skæring med y-aksen:
Findes ved at indsætte \( \large x = 0 \), hvis dette ligger inden for domænet.
Asymptoter:
Lodrette asymptoter optræder typisk ved de \( \large x \)-værdier, hvor nævneren er 0. Vandrette eller skrå asymptoter findes ved at sammenligne graderne af tæller og nævner eller ved polynomiumdivision.
Et eksempel er funktionen:
$$ \large f(x) = \frac{x^2 - 1}{x^2 - 4} $$
Her er tælleren \( \large x^2 - 1 \), som giver nulpunkter ved \( \large x = 1 \) og \( \large x = -1 \).
Nævneren \( \large x^2 - 4 \) bliver 0 ved \( \large x = -2 \) og \( \large x = 2 \), så funktionen er ikke defineret der.
Domænet er altså alle reelle \( \large x \) bortset fra \( \large -2 \) og \( \large 2 \). Grafen har lodrette asymptoter ved \( \large x = -2 \) og \( \large x = 2 \).
Da graden i tæller og nævner er ens, fås en vandret asymptote ved \( \large y = 1 \). Skæringen med y-aksen findes ved \( \large x = 0 \): \( \large f(0) = \frac{-1}{-4} = \frac{1}{4} \)
Med denne fremgangsmåde får man et samlet overblik over brøkfunktioners opførsel.